
Opret dit portfolio
Vi anbefaler, at du starter med at oprette dit portfolio i “Adobes portfolio”.
Log in på https://creativecloud.adobe.com/
Tryk på menuen “apps” øverst til venstre.
Find linket: “Portfolio” under “RESSOURCELINKS”.
Det er fint blot at arbejde Online med dit portfolio, så du behøver ikke at have programmet på den computer du arbejder på.
Her kan du oprette op til fem forskellige portfolios.
Det er små websites, som du kan style efter nogle skabeloner.
Du kan navngive hver af dine portfolios – men kun ændre navnet få gange.
Se et eksempel her: https://visualmedia1.myportfolio.com/
Du kan vælge at oprette både dit arbejdsportfolio og dit præsentationsportfolio her, men du kan også vælge at gøre det i et andet program eller et andet sted.
Se forskellige tips nederst på siden her: https://visualmedia1.myportfolio.com/om-visual-media
Arbejdsportfolio
I dit arbejds-portfolio gemmer du dine egne noter, links osv. om hvad du har arbejdet med og hvordan.
Du skal udarbejde portfolios til medieproduktionen i Visual Media samt til undervisningen i dansk og matematik.
Underviserne vejleder dig undervejs.
Se her hvad der skal med i dit arbejdsportfolio for hver produktion eller projekt du er med i: https://visualmedia1.myportfolio.com/om-visual-media
Du kan vælge om andre skal kunne se det eller om du holder det for dig selv. Du kan vælge at kun dem, der kender linket til dit arbejds- eller præsentationsfolio kan se det.
Til forløbssamtaler kan det være en fordel, at din lærer kan se nogle af dine overvejelser om det forløb, du har været igennem.
Sørg altid for at slå registrering og indeksering i søgemaskiner fra. Det gør du under “GRUNDLÆGGENDE > Indstillinger > Søgeoptimering” for hvert portfolio.
Præsentationsportfolio
Når du skal til eksamen udarbejder du et præsentationsportfolio som du fremlægger til eksamen.
Det skal være din showcase – altså det bedste du har præsteret og det, der har givet dig størst erfaring og læring.
Linket til dit præsentationsfolio sendes til censor inden eksamen.
Sådan går du til portfolioprøve
Se videoen her:
Når du stopper
Når du stopper på skolen har du ikke længere adgang til dit Adobe portfolio.
Hvis du skal bruge et eller flere af dine portfolios eller andet indhold på din Adobe-konto til en ansøgning eller andet lignende når du er stoppet, så giv besked til Henrik Ledet inden du stopper.
Sørg under alle omstændigheder for at gemme vigtige noter, links, produktioner mv. hos dig selv privat inden du stopper.
God fornøjelse!
Henrik Ledet, 4. januar 2021