Reklame

Foto: Mikkel Støvring, Visual Media & Storytelling

Reklamefilm & annonce

Produktionsopgave

Start: mandag d. 18. januar 2021
Premiere: onsdag d. 10. februar 2021

Plan

Idé, pitch og skitse: mandag d. 18. januar – onsdag d. 20. januar
Manus og design: fredag d. 22. januar – tirsdag d. 26. januar
Produktionsstart: onsdag d. 27. januar
Premiere og fremvisning: onsdag d. 10. februar kl. 9.00
Evaluering og refleksion: fredag d. 12. februar
Herefter er der vinterferie: mandag d. 15. februar – fredag d. 19. februar.

Filmproduktion

Vi ønsker produceret en reklamefilm for et produkt.

Produktet skal være en genstand, der findes i dit køkken og som benyttes til madlavning eller fremstilling af drikkelse.

Varighed: 30 sekunder præcis.

Annonce

I forbindelse med produktionen af reklamefilmen, skal I også fremstille en reklameannonce for samme produkt. Reklameannoncen skal kunne printes helsides i et magasin eller dagblad.

Der skal være sammenhæng mellem reklamefilm og annoncen.
Annoncen skal indeholde:

  • Et produktskud, eller et billede som har samme stemning som filmen.
  • En overskrift/catchphrase/slogan og en brødtekst.

Jeres catchphrase kan også bruges i reklamefilmen.
Studér reklameannoncer i blade/aviser og se hvad I synes virker. 

Samarbejde i hold

Film og annonce realiseres ved et samarbejde i hold med 2 – 3 på hvert hold, hvor alle arbejder adskilt hjemmefra. Holddeling sender vi på mail til jer.

I skal være fælles om at udarbejde idé samt manus til film og designudkast til annonce.

I beslutter i fællesskab hvem, der optager, redigerer og laver lyddesign på filmen samt hvem der arbejder med fotooptagelse og endeligt design af annoncen.

I skal give hinanden feedback og gode råd undervejs.

I skal mødes online med hinanden mindst en gang om dagen.

Hvordan

I kan bruge den gratis udgave af den platform, vi bruger til morgensamling: https://zoom.us/ til aftaler om produktionen.

Hvis I skal sende filer til hinanden, kan I benytte gratisudgaven af https://wetransfer.com/

Lyddesign

Brug lydsiden i filmen til at fortælle med.

Lydsiden kan bygges op af mange enkelte elementer. Lydelementerne kan ændres i karakter og lægges oven i hinanden.

Bearbejdning af lydelementer kan bl.a. ske ved at sætte hastigheden ned, ved at tilføre rumklang eller tone klangen.

Al lyd skal være originalt optaget lyd. Der bruges ikke musik fra arkiv eller andet. Lydsiden skal således erstatte brug af musik, men må gerne indeholde musikalske effekter, blot de er konstrueret ud fra egne optagelser.

Catchphrase

En catchphrase (slogan) er et udtryk, der bliver gentaget mange gange. De stammer ofte fra populærkultur og kunst og spredes typisk gennem medier og ved mund-til-mund.

Tjek catchphrases (slogans) her:

https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/her-er-nogle-unikke-slogans/

Film og annonce

I skal have den færdige film og annonce liggende klar til visning på vores website vmx2021.dk senest tirsdag d. 9. februar kl. 14.00. Læg filmen på siden: ”Fællesproduktioner > Reklame”. Skriv filmens titel og jeres navne.

Send den færdige og gerne komprimerede film via https://wetransfer.com/ til Henrik Ledet på hehled@fguvestegnen.dk

Filmen uploades derefter til Vimeo og I får sendt et link retur.
Herefter kan I let lægge den på hjemmesiden blot I har et link til filmen.

Se her for upload af video: https://vmx2021.dk/support/upload-video/

Se her hvordan I redigerer hjemmesiden vmx2021.dk: Link følger

Produktionsplan

Se her (PDF):
https://vmx2021.dk/wp-content/uploads/2021/01/Visual_Media_reklameopgave_plan.pdf

Inspiration

Tjek filmreklamer og annoncer her til inspiration: https://vmx2021.dk/artikler/inspiration/reklamefilm-annoncer/

God fornøjelse!
Tinna, Tom, Henrik og Henrik, 14. januar 2021