Digte
Inside out – filmproduktion
Vælg et af disse digte
Morti Vizki: “En gåtur med Far”
Ikke ligefrem sprælske
Men lune og intense, går vi i støvregnen juleaften.
Mor står for maden.
Forsigtig taler vi sammen, nærmer os
Kammertonen. Det bliver faktisk
Jul i os.
Der er intet sødt ved det, men agilt.
Han gav mig min første guitar, hinsides
Almindelige argumenters rækkevidde.
Vi går vi går inde i fokus.
Morti Vizki: “X”
Rede sengen som en soldat
Spise et æble en gang imellem
Skifte kattens vand
Er der noget som livet
Ja, døden
Morti Vizki: “Den boblende vin”
Jeg drikker den boblende vin
jeg fylder bare i mig
og den flyder ned ad mundvigene
begyndelsen til alting
livets vand
eventyrets oprindelse
jeg drikker denne boblende vin
som køler dette legeme
som forsvinder på drømmefødder
dråbernes kilde
slow motion
jeg griner mod himlen.
Inger Christensen: “Universaliteter 8”
En lykkelig maskine
En grusom fantasi
Et fantastisk spektakel
Et hjul der står stille
Man mærker det ikke
Man løber for livet
Et ord der slår til
Hundene gør
Asta Olivia Nordenhof fra digtsamlingen “Det nemme og det ensomme”:
en våd græsplæne og mig
det bliver dejligt at træde ud på den
her dufter af ahorn
det nemme og det ensomme
ik dø for egen hånd
ik eje sig selv fuldstændig
det lovmæssige og pligterne
sørge for te og appelsiner til de syge
at livet kommer udefra
morgenens tidligste vand
nerverne er galere end jeg
Asta Olivia Nordenhof fra digtsamlingen “Det nemme og det ensomme”:
Gid jeg hed torben og havde et lettere liv
så ville jeg stå fuldstændig gennemkneppet nede i seveneleven
og undre mig over jeg hed torben og det ikke betød noget hvad jeg hed alligevel
helt vild og det retningsløse ville være så indlysende
at man gik på kul at man ikke var herre i eget hus
og som man kan få lyst til at slikke på et spædbarn fordi det er fuldstændig lille
Caspar Eric fra digtsamlingen “7/11”:
Fra en stor nok afstand
kan kroppen være et punkt
eller flere kroppe i et punkt
som en lille knytnæve
jeg kommer fx gående
med en kæmpemæssig familiepizza
og en toliters-faxekondi i en hånd
og ligner en hvid dværg
fra et eller andet perspektiv
eller bare en person
der skal hjem og spise aftensmad med nogen
og se [romantisk film]
og som er ligeglad med at gå ud
selvom jeg bare kommer til at spise ’det hele’ alene
med et stift ansigtsudtryk
og enten elske dig på fuld smadder imens
eller hade dig på fuld smadder
for ikke at være her
jeg vil åbne macbooken
og gå ind på google earth
og zoome så meget ud jeg kan.
Michael Strunge: “Plasticsolen”:
Gaderne er fyldt med blinde børn.
Det blæser koldt gennem byens tomme kranium.
Ting falder ned fra himlen: radioer,
pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas.
Rundt om byen ligger skoven og gærer
af gift og medicin.
Mellem to tårne går en ung mand
på en udspændt line.
Ind over de bedrøvede huse
trækker store mågeflokke
ud mod det golde, lunkne hav.
Plasticsolen gløder som et betændt øje
stråler af jod blinder indbyggerne.
Dybt i coma sover asfalten
dækket af blå sne:
Belyst af TV-ruderne.
Denne tidlige aftens musik
består af støj fra døende maskiner.
Nylonvinden blæser koldt
og dækker de levendes hud
med et tyndt lag smerte.
Michael Strunge: “Livets hastighed”:
Knuser uret
med mine tanker
– jeg lever kun
med livets hastighed
Skifter hurtigt
til en ny forklædning
– jeg behøver forandringer
med livets hastighed
Danner kontrast
behøver ingen camouflage
– død og træt af
ikke at være mig selv
Skifter farve
anarkistisk kamæleon
– kaster masken
ændrer leveform
Mit sind
gror ud af mit hoved
– skiftede sind
efter at have været død.
Endelig
lader det til at jeg ved nu
– at jeg ikke har
et uforgængeligt selv
Hvem ved
ved hvad ens selv er lig?
– jeg er ligeglad
skaber selv mit selv
Skifter fart
jeg har brug for fartskift
– jeg ændrer mit liv
før det ændrer mig