
Visual Media på optagelse på Beredskabsstyrelsens brandmandsskole i Hedehusene. Foto: Visual Media & Storytelling
Filmproduktion
Simuleret produktionsbudget – priser
Der skal udarbejdes et simuleret budget, som viser, hvad produktionen ville have kostet, hvis den skulle været lavet af et privat produktionsselskab – uden Corona problematik.
Der udarbejdes et budget for hver gruppe. Alle i gruppen arbejder sammen om at udarbejde budgettet for deres film.
Se gruppedeling i opgaven her: “Øjenvidnet”.
Budgettet lægges op på vmx2021.dk sammen med filmen senest fredag d. 5. marts kl. 9.00. Skriv holdnavn, jeres navne samt filmens titel i budgettet.
Løn til filmhold
Gå ind her hos Filmarbejderforeningen FAF og find de funktioner, der skal med i det simulerede budget: https://www.filmtv.dk/loen/fiktionsproduktion-ugeloen/
Når der skal lønnes mindre end 1 uge beregnes lønnen forholdsvis pr. dag ud fra ugelønnen og der skal tillægges 10% af lønnen.
En uge udgør 5 dage á 8 timer. Der beregnes hele dage i budgettet.
Af lønnen inklusiv tillæg beregnes oveni 9,5 % til pension og 1,5 % til diverse fonde.
Af lønnen skal der også beregnes 12,5 % i feriepenge.
Medregn også løn til udvikling og koncept for relevante funktioner, det, der hos os kaldes preproduktion. Her er lønsatsen lavere for de fleste funktioner.
Husk at al aktivitet skal med i budgettet. Også arbejde med lys, scenografi, produktionsdesign, assistent-arbejde, evt. grip, klip, lydoptagelser og lydklip mv.
Honorar til instruktør
Løn til instruktøren er ikke angivet. Fastsæt selv et samlet beløb som honorar til instruktøren for hele produktionen. Instruktøren er med i alle faser. Instruktøren er højere lønnet end A-fotografen.
Udgifter til manuskript skal ikke medtages i budgettet!
Honorar til skuespiller
Skuespiller honorar – reklamefilm:
3.825 kr. pr. dag (minimum i følge Skuespillerforbundet). For udnyttelsesrettigheder til TV og biograf 1 år betales oveni 100 % af honoraret.
Honorar til statister
Statist honorar – reklamefilm:
Timelønnen er kr. 148,47 + feriepenge 12,5 %. Minimumsbetaling: 4 timer. Ifølge tarif for statister på Det Kongelige Teater.
Feriepenge
Der beregnes kun 12,5 % i feriepenge af løn – ikke honorar.
Udstyr
Alt udstyr tænkes lejet. Her er lejepriser. Vælg det udstyr I vil have med i budgettet.
Alle priser er kr. eks. moms.
KAMERA
Canon 5D Mk. IV 1 dag: 1.125,- / 3 dage: 2.700,-
Sony Production Camera 1 dag: 600,- / 3 dage: 1.500,-
Blackmagic Pocket Cinema 4K 1 dag: 440,- / 3 dage: 1.200,-
RED Monstro 8 K 1 dag: 5.600,- / 3 dage: 13.400,-
Canon 16-35 f.2,8 1 dag: 405,- / 3 dage: 975,-
Canon 24-70 f.4,0 1 dag: 400,- / 3 dage: 950,-
Canon wideangle zoom 1 dag: 450,- / 3 dage: 1.080,-
Sachtler stativ inklusiv hoved 1 dag: 350,- / 3 dage: 840,-
LYD
Boomkit 1
Boomstang, hovedtelefoner, mikrofon og kabler.
Eksklusiv mikser.
1 dag: 240,- / 3 dage: 600,-
Boomkit 2
Boomstang, hovedtelefoner, mikrofon og kabler.
Inklusiv mikser/recorder.
1 dag: 475,- / 3 dage: 1.200,-
Mikser/recorder
1 dag: 225,- / 3 dage: 540,-
Ekstra mikrofon Sennheiser MKE
1 dag: 140,- / 3 dage: 350,-
Microport Sennheiser trådløst sæt
1 dag: 280,- / 3 dage: 675,-
LYS
Redhead Arri 800w (3 stk.): 1 dag: 400,- / 3 dage: 960,-
Blonde 2000W 1 dag: 125,- / 3 dage: 300,-
Arri M 40 HMI 4000w 1 dag: 995,- / 3 dage: 2.388,-
Stativ Manfrotto 1 dag: 30,- / 3 dage: 72,-
C-stand 1 dag: 45,- / 3 dage: 108,-
Faciliteter mv.
Redigering
Lille redigeringssuite for billede og lyd hos Mastiff – The Post i København: 1.650 kr. pr. dag eks. moms. (Eksklusiv klipper)
Location
Afsæt et beløb til betaling for leje/lån af location.
Det kan være 1.000 kr. pr. dag eks. moms. for en stue privat.
Regn med 4.000 kr. pr. dag eks. moms for et lille studie. Husk i givet fald tid til scenografiopbygning.
Forplejning
Beregn morgenmad, frokost og drikkelse under optagelser til instruktør, filmhold, skuespiller og statister. Udregn selv en pris pr. dag eks. moms.
Transport
Lille filmbus (som skolens) til 8 personer og udstyr:
1.888 kr. eks. moms pr. dag (Europcar).
Forsikring
Forsikring til dækning af evt. personskade under optagelser:
Beregn 1.000 kr. eks. moms pr. dag.
Udstyr er typisk forsikret via lejen.
Administrative udgifter
Der tillægges en procentdel – 15% – af de samlede udgifter til administrative udgifter. Det dækker diverse udgifter, som produktionsselskabet har med at administrere produktionen. Udgifterne skal ikke specificeres.
Hvis der ikke opstår uforudsete udgifter vil dette beløb være overskud. Det kaldes også “overhead”.
Moms
Da budgettet er tænkt til brug for et tilbud til en anden momsregistreret virksomhed, skal det samlede beløb udregnes både uden moms og med moms.
Der beregnes 25 % moms af alle udgifter.
Hvad koster en ildebrand?
Der er altid professionelle brandfolk tilstede, hvis der skal være ild i noget under en filmoptagelse.
Og det kan være dyrt. Men man kan også – som Visual Media har gjort flere gange – charmere sig ind på Beredskabsstyrelsens brandmandsskole i Hedehusene. Her tænder de gerne ild for et godt ord.
Husk masser af drikkelse til fotograf og skuespillere!
Til produktionen “Øjenvidnet” er der dog ikke behov for at sætte ild til noget.
Henrik Ledet, Visual Media & Storytelling